Læsning i indskolingen

Sprog og læsning i 0. klasse


Undervisningsmaterialet i børnehaveklassen:

Der arbejdes med "Hop ombord i lyd og ord". Materialet arbejder med sproglig opmærksomhed, bogstavindlæring samt den første læse-/skriveindlæring.
Børnene hører om Kaptajn Karlsen som leverer et dyr, der begynder med det nye bogstav. Dyret hilser med et bestemt håndtegn. Er det nye bogstav en konsonant, har dyret en historie med, som har mange ord, hvori bogstavet indgår. Hvis det nye bogstav er en vokal, så synges der på bogstavet.
Dyret hopper med ombord på Kaptajn Karlsens skib sammen med ting, der begynder med bogstavet, som børnene har tegnet.


Billedresultat for hop om bord i lyd og ord

Sådan kan der arbejdes med målene i 0.klasse:
Dialogisk læsning er et vel anvendt redskab i 0.klasse i forhold til at fremme læsning og sproglig bevidsthed hos børnene. De bliver udfordret i det sproglige samspil der opstår, når der stilles spørgsmål til en tekst undervejs i læsningen. Dialogisk læsning bygger på før-læsning, under-læsning og efter-læsning af en tekst. 


Her på skolen har vi bogen om Rosa og bogen om Noah. Bogen om Rosa lægger op til at kombinere øvelsen af Trin for Trin-færdighederne i sociale kompetencer med vigtige litterære færdigheder.
Bogen beskriver Rosas oplevelser ved skiftet fra børnehave til skole. Temaet er at sætte ord på nogle af de tanker og især følelser, som børn i netop den alder tumler med. Bogen har fokus på empati med eksempler på problemløsning, og hvordan den voksne giver neutral respons.
Ved dialogisk oplæsning læser en voksen den samme billedbog højt for en mindre gruppe børn tre gange inden for kort tid. Undervejs taler man med børnene om billeder og tekst efter et fastlagt koncept, som lidt efter lidt opøver børnene i litterære færdigheder som f.eks. indholdsforståelse, udvidelse af deres ordforråd og relatering til deres egne erfaringer.
Bagerst i bogen er der som inspiration en teoridel, der beskriver, hvad dialogisk oplæsning går
ud på, hvorfor og hvordan man gør og forslag til spørgsmål. Læs mere om dialogisk læsning
her på bloggen.

I 0.klasse kan blandt andet Lotte Sallings "Aktive fortællinger, rim og remser" anvendes, som tager udgangspunkt i legende fortællinger, hvor børnene aktiveres i både sproglig opmærksomhed og bevægelse.




Følgende apps fra blandt andet Gyldendal arbejder med bogstav-lyd forbindelser og typiske småord, og de kan med fordel anvendes i 0.klasse:



På  DR Ramasjang findes flere små film med Hr. Skæg, som er både underholdende og lærerige i forhold begynderlæsningen i indskolingen - disse har særligt fokus på de enkelte bogstaver i alfabetet.


Læsning i 1. og 2. klasse






Læsebogssystem i 1. og 2. klasse:
På Gl. Lindholm Skole arbejder 1. og 2. klasse med læsebogssystemet: "Den første læsning". Dette system bygger på lydrette ord, ordgenkendelse, de mest almindelige læse- og staveregler samt teorien om, at man lærer at læse ved at læse. I forhold til målene for læsning i 1. og 2. klasse er det især indenfor områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, at "Den første læsning" hjælper børnene på vej i bestræbelserne på at opfylde målene.

Sådan kan der også arbejdes med målene i 1. og 2. klasse:


Finde tekst
I starten vil det oftest være læreren, som vælger passende tekster til eleven, men efterhånden skal eleven selv lære at finde tekster af passende sværhedsgrad. Anvend eventuelt læsløs.dk på I-pad hvor børnene kan vælge efter niveau i LIX. I selvstændig læsning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Brug eventuelt 5 finger reglen til valg af tekst.




Forberedelse
For at fremme forforståelsen hos eleven kan man anvende enkle førlæsestrategier på klassen som for eksempel at se på billeder og overskrifter samt inddrage elevens egen viden og erfaringer med et emne, inden man læser en ny tekst. Følgende ark fra Gyldendals danskportal for indskolingen kan eventuelt anvendes:




Afkodning
Der skal være fokus på at lære eleven sammenhængen mellem bogstav og lyd i ordlæsningen. Ord i en ny tekst, som eleverne vanskeligt kan læse på egen hånd, kan fremhæves og gennemgås.
Eleverne skal lære bogstavernes mest almindelige kontekstbetingede udtalelser og stavemåder - det kan ske ved øvelser og træning ud fra lærerens gennemgang på klassen. Følgende apps er gode at anvende i træning af bogstav-lyd forbindelse og kontekstbetingede udtalelser og stavemåder:




Sprogforståelse
For at fremme sprogforståelsen i tekster, kan man arbejde med begrebskort, tankekort eller dagens ord. Svære ord i en ny tekst kan på den måde forberedes - både i forhold til afkodning og forståelse. Eleverne kan indgå i aktiviteter, hvor der specifikt arbejdes med ords betydning og teksters måde at beskrive for eksempel personer, steder eller fænomener. Der kan arbejdes med begreber som synonymer, antonymer, positiv og negativ ladning af ord og associationer til ord.
dansk0-2.gyldendal.dk.




Tekstforståelse
Fase 1: Stil spørgsmål til teksten - både på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne. Teksten kan også inddeles i afsnit, som får overskrifter eller der kan tegnes til. På den måde kommer der fokus på indholdet i en tekst. Ved at læse fx fagtekster og eventyr kan der arbejdes med henholdsvis informerende og fortællende teksters struktur.
Fase 2: Ved at anvende et alsidigt udvalg af tekster, kan elevernes evne til at udbygge teksterne og skabe sammenhæng ud fra egen viden udbygges. Tekstforståelsen kan understøttes af enkle skabeloner som fx en handlingslinje/handlingsbro. På den måde synliggøres fiktive teksters tredeling i indledning, handling og afslutning.















Sammenhæng

Fase 1: Elevens udbytte, oplevelse og opfattelse af en tekst er vigtig, da disse skal sammenholdes med elevens viden, holdninger og erfaringer. Efter-læsningen er her vigtig, da der tales om netop elevens opfattelser af teksten og derudfra stilles spørgsmål enten mundtligt eller skriftligt, som får eleven til at skabe sammenhæng. Logbog eller præsentationer kan eventuelt bruges, og der kan med fordel anvendes børnestavning, som fokuserer på indhold.
Fase 2: Eleverne skal til en vis grad selv kunne formulere og besvare reflektions-spørgsmål til en tekst, således at de kan argumentere enten mundtligt eller skriftligt over, hvad de undrer sig over eller hvorfor de godt kan lide den. Denne evaluering kan ske gennem spørgeskema, gruppearbejde, logbog, m.m. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar